Det kan være svært at finde rundt i klima-etik, certificeringer osv. når du har lyst til nyt tøj, men samtidig bekymre dig bæredygtigheden bag. Og du er bestemt ikke alene. Derfor har vi lavet denne mini-guide til dig, der gerne vil købe mere bæredygtigt.

Gå efter certificeringer
Mange virksomheder brander sig med at være ”CO2-neutrale” og ”bæredygtige”, men hvordan kan du som forbruger vide, om det faktisk er sandt? Det kan du ved at kigge efter certificeringer og mærkninger, som er kontrolleret af tredjepart.
Det er godt at kende disse fem mærkninger og certificeringer, hvis du vil købe tøj med fokus på økologi og bæredygtighed:
- GOTS-mærket – Krav om at mellem 70-95% af fibrene i tøj skal være økologiske
- Svane-mærket - Miljøkrav ift. indhold og udledning af problematiske stoffer
- Fairtrade-mærket - Standarder der forbyder f.eks. farlige sprøjtemidler og børnearbejde
- Oeko-tex standard 100-mærket – Krav til indholdet af kemikalierester i det færdige tøj
- FSC-mærket – Sikrer forhold om biodiversitet, vandmiljø og uddannelse lokalt
Vælg materialer med omtanke
Ikke alle fibre er ens, og det er derfor vigtigt, at du vælger de rette materialer, når du køber nyt tøj. Uld, hør og hamp er at foretrække, da disse materialer er nedbrydelige. Går du efter bomuldstøj, så vælg økologisk bomuld, som ikke er fra bomuldsmarker sprøjtet med kemikalier.
Hvis du vil handle mere bæredygtigt, så undgå tøj lavet af plastikstoffer som polyester, nylon og elastan. Disse tekstiler er kunstigt lavet og afgiver en masse mikroplast når det bliver vådt – og det mikroplast ender direkte i vores have.


Vask tøjet korrekt - og ikke så ofte
Tal fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at op mod 44% af et tøjs samlede miljøpåvirkning sker i brugsfasen - altså når vi vasker, tørrer og stryger det.
Den gode nyhed er, at små ændringer i dine rutiner kan gøre en stor forskel. Hvis tøjet ikke har pletter eller lugter, kan det ofte nøjes med en tur på bøjle i frisk luft frem for en vask. Især bomuld og uld har godt af at hvile, og frisk luft kan fjerne langt det meste.
Når du vasker, så følg altid vaskeanvisningen i tøjet. Langt det meste tøj - herunder Ludmilla-serien -bliver fint rent ved 30 grader. Brug et skånsomt vaskemiddel uden optisk hvidt eller enzymer, og undgå skyllemiddel, da det kan nedbryde stoffets elasticitet over tid.
Lad også gerne tøjet lufttørre frem for at bruge tørretumbleren. Det slider langt mindre og bevarer pasformen bedre.
Ved at passe godt på dit tøj, forlænger du dets levetid, og giver det mulighed for at være en del af din garderobe i mange år frem. Det er ikke bare godt for miljøet - det er også godt for din økonomi og din stil.
Køb tøj du kan bruge længe
"Fast fashion” er begrebet for tøj, der typisk produceres meget billigt og har en hurtig ændring af styles og modetrends. Denne form for fashion er med til at fremme det øgede overforbrug af tøj, som vi har i dag. Nye tal fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at vi i Europa køber i gennemsnit 19 kilo tøj hvert eneste år pr. person.
I stedet for at købe nyt tøj, fordi du ser et godt tilbud, så vær bevidst når du købet nyt. Kig eksempelvis efter de materialer, du foretrækker, om tøjet måske kan bruges til flere anledninger og vigtigst af alt, kig efter noget du føler dig godt tilpas i - så vil du ofte også komme til at bruge det mere.
Hos Basic Apparel går vi op i bæredygtighed – derfor bruger vi økologisk bomuld og har bedt alle vores leverandører om at operere i overensstemmelse med vores code of conduct, der kræver, at leverandørerne arbejder hen imod at tilpasse sig FN's 17 verdensmål, for en miljørigtig udvikling. Vi brænder for low impact fashion som holder længere, end bare en enkelt sæson.
