Basic Apparels superkvinde, Camilla Balle, modarbejder det konservative arbejdshierarki


Med 30% udvidelse i medarbejderstaben på under 1 måned – ja, så kan man vist roligt sige, at Basic Apparel tager 2021 med frembrusende skridt.

Camilla Balle har nu været den kvindelige stifter af Basic Apparel siden 2013 og har gennem sine snart 8 år, været frontløber på, hvordan man egentligt skaber en balance mellem det at være mor, være den gode overskudskæreste OG, at være kvindelig iværksætter.

Camilla har prøvet alt fra et varelager der gik konkurs midt i salgsperioden, en partner der sagde op få måneder før Camilla skulle føde sit første barn OG så har hun også skabt en helt ny medarbejderstab på blot et par måneder efter visningen i TV-udsendelsen, Løvens Hule. En ting er sikkert, der er altid fart over feltet, når det kommer til Basic Apparels hverdag og Camillas egen hverdag som mor, kæreste og virksomhedsejer.

”Det skal da ikke være en hemmelighed, at det er hårdt til tider og man virkelig godt kan føle, at man er helt nede i kulkælderen... når det så er sagt, så har jeg altid husket mig selv på, at der altid er en løsning på tingene, uanset hvor umuligt det end føles.”

Med en kæreste som også er selvstændig, en tre-årige datter på armen og bedsteforældrene der bor i henholdsvis Esbjerg og Odense – så er det ikke altid nemt at få tingene til at gå op, når der lige er et nødstilfælde på jobbet hos både mor og far. Ofte må man tage jobbet med hjem og arbejde til sent, som hurtigt udmunder i en nat endt i arbejdsstøjet og makeuppen sidder der stadigvæk, fra dagen før.

”Vi har faktisk en fælles kalender derhjemme, hvor det egentligt er først-til-mølle med at smide aftaler ind. Vi er meget 50/50 om tingene, fordi vi begge er selvstændige og ved, hvordan vi skal afveje, hvilket møde der nu er det vigtigste. Hvis vores datter er syg, jamen så plejer vi at tage en halv dag hver.”

Camilla Balle har altid været en selvstændig kvinde, som har ville bryde normerne og kunne stå alene med biksen, uden nogle andre har skulle skubbe hende i gang eller være hendes chef. Med fremgang i virksomheden, har Camilla og kæresten nu også offentliggjort, at de venter barn nummer 2 til august, som bliver en lillebror til den kommende storesøster, Aya.

”Det er ikke farligt at være kvindelig iværksætter og man skal ikke være bange for at slå sig ud i det og samtidig have ønsket om familielivet. Ja, det kan være hårdt at være iværksætter og ja, man skal have tålmodighed samtidig med at balancere familielivet derhjemme. Men det er altså muligt og med den rette kampånd, kan jeg kun sige til alle mine medkvindelige iværksættere, som drømmer om at være virksomhedsejere: go for it.”