SOCIAL ANSVARLIGHED

Vores mål

Vi har bedt alle vores leverandører om at operere i overensstemmelse med vores code of conduct, der kræver, at leverandørerne arbejder hen imod at tilpasse sig FN's 17 verdensmål, for en miljørigtig udvikling.

I øjeblikket udgør certificerede materialer 90% af vores sortiment.

…

Vi er GOTS certificeret. Hvilket betyder at vores produkter produceres ud fra Global Organic Textile Standards, som vi er meget stolte af. Licensnummer 200026.

Hvad er certificeringer?

De små ikoner optræder nemlig i tiltagende grad på websites, vaskemærker, hangtags og emballage.
Men hvad betyder det egentligt, at dit tøj er certificeret? Er det troværdigt? Og hvordan kan det være en hjælp for dig?

Alle vores styles er skabt med fokus på miljøet og en CO2-neutral fremtid i tankerne. Vi går ind for at være et Low Impact Brand, som overordnet set betyder, højere kvalitet, tidsløse designs, ansvarlig produktion og mindre forbrug. 

Vi er GOTS Certificeret

På de produkter der er GOTS certificeret tilbyder vi en økologisk produktion, udelukkende bestående af tekstiler, der indeholder mindst 70% organiske fibre.

Når vi vælger økologisk bomuld, der er GOTS-certificeret, skyldes det, at konventionel bomuldsproduktion er behæftet med en lang række udfordringer. Oftest er det svært at få viden om, hvor og hvordan bomulden er dyrket og forarbejdet, og ligeledes er det svært at få indsigt i de sociale forhold, det er foregået under. Konventionel bomuld udgør også verdens mest sprøjtede afgrøder, med store konsekvenser for den lokale biodiversitet og de lokale vandmiljøer til følge.

Bomuld der er GOTS-certificeret dyrkes derimod efter økologiske principper, med udførlige krav til minimering af spild og udledninger, anvendte indholds- og farvestoffer, tekstilets holdbarhed og de sociale produktionsvilkår i hele værdikæden.

Tencel & Eco-Vero

Tencel og Eco-Vero produceres af den østrigske virksomhed Lenzing, og er egentligt navnet på to varemærker, der hver især udgør et bedre alternativ til traditionel viskose.

Ligesom traditionel viskose, fremstilles de af regenererede plantefibre, men hvor produktionen tidligere har været forbundet med en række udfordringer i form af blandt andet kradse kemikalier, forurening af vandmiljøer og manglende fibersporbarhed, har Lenzing formået at udvikle et lukket kredsløb, hvor opløsningsstoffer og vand genanvendes, og hvor fibrene indhentes fra certificeret bæredygtigt skovbrug.

Ansvarligt Uld

Uld er et fantastisk materiale med en lang række fordelagtige brugsegenskaber, men desværre er det ikke al uld, der produceres med dyrevelfærd for øje.

Vores uld kommer derfor fra certificeret ansvarlige gårde, hvor dyrenes velbefindende er i centrum. Blandt andet betyder dette, at dyrene skal holdes fri af sult, tørst, ubehag, frygt, smerte, skade og sygdom, samt at de skal have frihed til at udøve naturlig adfærd.

Derfor er eksempelvis mulesing heller ikke tilladt.
I tillæg stilles der krav til driften af landbrugsarealerne, dyrene lever på, herunder i relation til beskyttelse af jordens sundhed og biodiversitet.

Genanvendte Materialer

Sporbarhed og ansvarlighed er afgørende for os, og derfor anvender vi kun genanvendte materialer, vi kan indhente udførlig dokumentation på. Foruden at sikre os, at der rent faktisk er tale om genanvendte fibre, er det nemlig vigtigt for os at kunne stå inde for tekstilernes sundhed, miljøpåvirkning og sociale profil, herunder ansvarlige arbejdsforhold, -timer og lønninger, samt mulighed for kollektiv forhandling.

Vi anvender i øvrigt kun syntetiske genanvendte materialer som genanvendtpolyester, når vi mener, at det kan udfylde et funktionelt behov. Din komfort og brugsoplevelse er nemlig afgørende for, om vores styles får et godt og langt brugs-liv.

FEEDBACK

Har du en bekymring eller klage over uetisk opførsel fra Basic Apparel, vores medarbejdere eller samarbejdspartnere inklusiv vores certificerede varer, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan undersøge det nærmere.

Du kan henvende dig til vores klage ansvarlige Ajlin Zejnelovska på complaint@basicapparel.dk

Due diligence

Læs vores due diligence her: due diligence